Scroll Top
adm@herbo.dk
Anker Heegaards Gade 2,1. 1572 København V
(+45) 33 25 63 11

Nye oplysningskrav om energiforbrug

Fra 21. maj 2025 er der i Energioplysningsbekendtgørelsen indført nye supplerende oplysningskrav for bygningsejer, som afregner varmeforbrug over for beboerne.

Ændringer har til formål at implementere dele af EU’s direktiv om fremme af vedvarende energi. Ændringerne gør det obligatorisk for leverandører af fjernvarme, fjernkøling og varmt brugsvand og bygningsejere (den faktureringsansvarlige) at gøre følgende oplysninger tilgængelig for beboere mindst en gang om året:

  1. Energiforbruget.
  2. Andelen af vedvarende energi i forsyningssystemet.
  3. Energiindholdet af den leverede varme, dvs. hvor meget energi der blev brugt til at levere 1 enhed opvarmning.

Oplysningerne skal være lettilgængelige – enten via forbrugsregnskabet, på forsyningsselskabets hjemmeside, eller en tilsvarende onlineplatform.

Beboerne skal også kunne få adgang til oplysningerne efter anmodning.

Det er den faktureringsansvarlige der selv skal sikre, at beboerne får adgang til de krævede oplysninger. Hvis forsyningsselskabet ikke stiller oplysningerne til rådighed på sin hjemmeside eller via en onlineplatform, skal den faktureringsansvarlige selv sikre, at oplysningerne videreformidles – enten via egen hjemmeside eller direkte i forbrugsregnskabet. 

Du kan læse hele bekendtgørelsen (BEK nr. 390 af 11. april 2025) her.

Vi holder os løbende orienteret, om forskellige løsninger via f.eks. Brunata, ISTA, Techem m.m. der kan hjælpe ejendomsejerne med de nye krav.